Vi startede som Kaffebar

Men så.....

Te&Mere åbnede som Kaffebar tilbage i 2015 ude i det bagerste lokale, hvor 2 andre butikker Naturbar og Brugtbar (senere GammelKærlighed) delte det store lokale. Siden gik vi hver til sit og blev til 3 selvstændige butikker. Da de 2 andre butikker valgte at træde ud og danne egne butikker, havde vi valget enten at lukke eller overtage det hele. Vi valgte heldigvis det sidste. I dag finder du igen 3 butikker under samme tag, da Naturbar er flyttet ind igen med hendes lækre sæber uden alle mulige sære ingredienser, hendes smykker, brugskunst og det flotteste tøj lavet af genbrugte sarier. Den anden butik genkender de fleste nok navnet på. FruBellis er navnet. Bellis lå jo i lokalet i omkring 30 år og er stadig aktiv med kreative produkter og genbrug. Primært er vi byens største tehandel, men vi kan ikke lade være med at udvikle os hele tiden, så næste gang, du kommer, så er der sikkert sket noget nyt.

Shopping Cart0

Kurv